Et liv i balance
Ordet ”træthed” er, ifølge google, det ord, som danskerne googlede mest i 2023. En oplysning, som ikke er lig med, at alle danskere så er meget trætte og har det dårligt, men det fortæller måske alligevel noget om, hvad der optager os. I direkte relation til ordet træthed, er det især ord som ’svimmelhed’, ’hovedpine’, ’kronisk’, ’ekstrem’ og ”stress”, som danskerne søger på. Danmark følger en global tendens, skriver Google. Det kunne betyde, at mennesker over hele jorden mærker, at der er noget galt og prøver at finde svar.
Måske er den nye film Perfect Days af Wim Wenders en refleksion over, hvordan et liv kan leves. Filmen er for mig nærmest at svar på, hvad der skal til for at være mindre træt og have mindre hovedpine. Det er en historie om en mand, som lever et rytmisk liv, uden de store afvigelser. Hver dag er bygget op efter samme mønster. Han gør rent på toiletterne i Tokyo, og er egentlig ganske ambitiøs omkring sin indsats. Han passer sit arbejde med stor akkuratesse, men det æder ham ikke op. Hovedpersonen har en række fritidsinteresser, som han passer ligeså noggrant, som toiletterne. Han værner om sine ting, og fordyber sig i stor litteratur. Han virker omsorgsfuld for både sig selv og sin omverden. Han ser og lytter.
Mistrivslen kan dog sætte ind hos ham, når der sker noget uventet, når systemet omkring ham gør noget andet, end det plejer. Men når tingene så falder på plads igen, har det bare været en lille forstyrrelse, og han trives atter med dagene, som de er. Et meget enkelt liv, som han har ressourcerne til at gennemføre. Det er som om alle elementer i hans liv giver et samlet harmonisk hele, som alt sammen er med til at skabe en ro og mening i livet. En væren i balance.
For mange fylder arbejde ganske betydeligt i vores liv og er for mange blevet en markant del af identiteten, grænsen mellem fritid og arbejde er flydende. På godt og ondt. Livet synes at fare forbi, og man hænger ofte i bremsen. Der er ikke tid og overskud til at stoppe op og mærke efter, om alt er godt. Spørgsmålstegn bliver et bump på vejen, som forstyrrer det kaos, som man på en eller anden mærkelig måde har valgt at leve med og måske ikke føler, at man kan slippe ud af.
Det er naturligvis individuelt, hvilket liv der giver mening for den enkelte, men noget tyder på, at vi har skruet rigeligt op for blusset – der sker en mental overophedning – og mange går rundt og er kede af det. Afmagt og vrede viser sig omkring os, og for flere kniber det med at finde meningen med livet.
Det skal vi gøre noget ved sammen. Et forskningsprojekt fra Stanford University viser, at det mentalt er langt nemmere at bestige et bjerg sammen med en ven end, hvis du gør det alene. Bjerget synes mindre uoverskueligt, hvis der står en ved siden af dig. Det viser, at vi har brug for hinanden, ikke mindst i en tid, hvor vi som samfund står overfor for flere uoverskuelige opgaver. Vi må udvikle en kollektiv omsorg, hvor vi hver især tager både os selv og hinanden alvorligt.
Måske behøver livet ikke være så komplekst og forhastet, hvis man gør sig umage med at forenkle det? Forskning viser, at vores hjerne trives med det rytmiske og genkendelige. Jeg tror at tiden er moden til, at vi begynder at se mere på, hvad vi mennesker har brug for ud fra et biologisk perspektiv. Hvad trives vores hjerne og krop med, hvis vi skal leve et liv i balance? En refleksion som med fordel kan gøres både i privat- og arbejdslivet.
Hvis du nu skulle forestille dig et liv, som giver mening for dig – hvad ville du så, med hånden på hjertet, vælge at gøre? Hvilke elementer skal være til stede for, at du kan skabe en tilværelse, som er i tråd med dine værdier, længsler og behov?
Begynd med at mærke dit åndedræt – så bliver det nemmere, at lade tankerne vandre….