You are currently viewing Giver det mening at flere flytter deres indendørsarbejde ud i naturen?

Giver det mening at flere flytter deres indendørsarbejde ud i naturen?

Ja, det gør det af rigtig mange grunde, og det øger produktiviteten.

Mennesker har altid levet, boet og arbejdet i naturen. Vi er selv et stykke natur, og derfor har vi brug for at finde tilbage og være i vores rette element. Vi trives der, og kan derfor med fordel øve os på at ændre vanerne omkring vores arbejdsliv til også at være ude…. Lad os i fællesskaber afprøve, hvad der virker for os.

Forskning viser, at udendørsarbejde kan bidrage til positivt til bedre samarbejde, mere nærværende samtaler, færre konflikter, mere overskud og et bedre afsæt for læring osv. Det vil sige øget produktivitet.

Lad os lige se på, hvad der f.eks. også kan måles af fordele ved at være udendørs i det hele taget, udover, at det er ganske rart:

  • Ophold i naturen kan mildne stress og øge dit nærvær og følelsen af grounding
  • Du vil føle dig mere veloplagt og frisk
  • Blodtrykket påvirkes positivt
  • Færre sygedage
  • Din koncentration øges
  • Din hukommelse øges
  • Dit humør højnes
  • Din kreativitet kan foldes sig ud
  • Dine sanser vågner, og det er trods alt dem, du skal navigere efter
  • Din krop får lyst til at bevæge sig, når du er udendørs
  • 20 min. sol dagligt bidrager med D-vitamin og styrker dit immunforsvar – særligt i sommerhalvåret
  • Dagslys styrker din søvn, særlig hvis du modtager dagslys tidligt på dagen inden kl. 10

Det er oplagt at afholde pauser, møder og 1:1 samtaler udendørs, det kan give bedre refleksioner og

flere kreative forslag. De fleste har nok oplevet, at samtaler flyder nemt, når man går i skoven.

Det behøver ikke være vanskeligt at flytte arbejdet udendørs. Man kan begynde i det små. Noter kan tages på en mobil, eller den bærbare computer kan vise dagens program. Man kan være nødt til at gøre op med gamle måder at formidle på til møder – hvem vil f.eks. savne powerpoints?

Det handler i første gang om at finde konsensus i ledelsen og i medarbejdergruppen, om at ville ud og derfra, så sikre sig at der er adgang til ekstra strøm, skygge, tøj til årstiden (inkl. solbriller) og så naturligvis en form for stol og bord. Her er mulighederne mange. Måske har I allerede borde og bænke på jeres udendørsarealer (plæner, tagterrasser, en gård, en have mm.). Måske er der gamle væltede træer i den nærliggende skov, som man kan sidde på.

Tænk, hvis vi i vores mødelokale havde 10 eller 20 små rygsække stående klar pakket med:

  • En lille letvægts fold-ud-stol og bord eller lap-desk
  • En powerbank til computer og mobil
  • En to-go kaffekop, en vandflaske og renseservietter til skærme
  • Et lille fleecetæppe og eventuelt en lille ergonomisk pude

I mødekalenderen skriver man blot; ”strategimøde med team ude ved den gamle eg” ml. kl. 9-11.

Ledelsen skal tage den første rygsæk og gå ud i den friske natur. De viser vejen.

Der er så meget godt i vente derude – vil du med ud?