Din pause er guld værd – både for dig og din arbejdsgiver
Når vi går en tur i skoven uden musik eller tale i ørerne eller sidder i toget og ser ud ad vinduet uden musik eller skærme og har stillet blikket på uendeligt, så bliver der plads til dagdrømmene, den ene tanke tager den anden, og der bliver mulighed for indsigter/forståelse af følelser eller oplevelser. Ny information, nye tanker har mulighed for at falde på plads og lægge sig til den eksisterende viden, som ved tidligere pauser er lagt på lager. Det er med andre ord i pauserne, at vi lærer og kan supplere den eksisterende viden. Det er samtidig også her, vi får plads til, at de gode ideer opstår.
Følelserne har stor indflydelse på vores læring
Når vi er i et flow, føler vi os motiverede, vi har det godt, vi kan lettere overskue arbejdsprocessen og behøver ikke at bekymre os om pausen. Vi kan sagtens klare at arbejde i et par timer uden pause, og vi oplever at tingene falder os nemt og giver mening. I en periode.
Men føler vi et pres og arbejder vi time efter time, dag efter dag uden pauser, er det en ganske anden sag. Et pres kan give negative følelser, og når vi har det dårligt, er det svært at få adgang til den viden, vi erhverver os undervejs i arbejdet. Når vi er trætte eller triste arbejder alle processer i hjernen langsommere, og vores opmærksomhed vil gå med den stimulus, som er stærkest. Så hvis man er meget træt eller trist, bliver det de stærke følelser, som fylder mest i hjernen.
Når vi oplever et pres og føler ubehag, slår hjernen vores tænkefunktion fra, fordi den tror, at der er fare. Der er i den situation mere brug for muskelkraft og hurtighed, hvis vi skal undslippe en given modstander. Det betyder, at den information, vi har modtaget i den givne situation, ikke kommer væk fra arbejdshukommelsen og videre på lager til senere brug. Det vil derfor betyde: spildt arbejde.
Vi er alle forskellige og dog….
Det er individuelt, hvad og hvor mange indtryk vi tager ind, fordi vores opmærksomhedsregulering eller filterfunktion er forskellig fra person til person og kan ændre sig over tid. Det faktum er værd at holde in mente, når man arbejder med stress i familier og på arbejdspladser. Der findes ikke en one-size-fits-all.
Til gengæld ved vi, at vi udfordrer vores hjerner ganske betydeligt ved hele tiden at fylde så meget ny viden på, som vi gør via både nye arbejdsopgaver, nyheder og sociale medier. Der bliver stoftrængsel, som bare flyder over og ud af hjernen igen
Hvad har hjernen brug for?
Rutineprægede opgaver er i den sammenhæng ikke så fjollet endda. Det giver ro og regelmæssighed til hjernen. Vi lærer bedst ved gentagelser. Vi styrker hjernen ved ikke at stresse den med nye arbejdsgange. Et faktum som kan være svært at efterleve i praksis i en tid, hvor vi hele tiden skal gøre noget nyt og andet end i går, og hvor vi samtidig har udviklet en angst for kedsomhed. Gad vide om det er klogt?
Uden pauser bliver vi mere stressede, dårligere til at lære nyt, mister overblikket og kan ikke planlægge, mister evnen til at ændre strategier og bliver dårligere til at kommunikere.
Så hvad skal vi gøre?
I flere år har vi fokuseret voldsomt på kroppen, som en genstand der skal være smuk, slank og veltrænet. En krop som skal have trænet musklerne og derefter have hvile, ordentlig mad og søvn.Hjernen skal det samme. De betingelser, vi giver hjernen, har stor betydning. Den skal have en pause til at rydde op, lægge på plads og gøre rent (det sidste sker, når vi sover). Så giv dig selv og din hjerne gode betingelser ved f.eks. at afprøve følgende forslag, når du arbejder:
- Begynd hver ny opgave med at mærke, hvordan du har det, og er der negative følelser, som fylder i krop og sind, så tænk over, hvad det handler om, og om der er noget, som skal flyttes eller kigges nærmere på. Husk at følelserne kan stå i vejen for effekten af din indsats.
- Luk din mail, facebook m.m., så du ikke bliver forstyrret og fristet undervejs i arbejdet.
- Arbejd i intervaller af 20 minutter ad gangen og 5 minutters pause – sæt et ur. Hold lidt længere pauser (20-30 min.) et par gange i løbet af dagen.
- Læg altid pauserne ind i dit daglige arbejde og forsøg at overholde dem. Hjernen kan godt lide systematik i rammerne.
- Hvis du oplever at være i flow med en opgave, så læg alligevel pauser ind til refleksioner om processen eller indholdet – det giver en puste-pause til hjernen.
- Prøv at finde et par rutineprægede opgaver i dit daglige arbejde. Det giver ro.
- På mange arbejdspladser har man ikke en fast plads at sidde ved, det belaster hjernen, da vi bruger energi på at finde os tilrette i den nye placering i stedet for at sende energien ind i arbejdet. Mærk din egen grænse for, hvad du kan være med til og bed eventuelt om en fast plads.
- Turen ned til en kopimaskine eller lignende er ikke en ægte pause, fordi du der har et særligt mål med din tur, og du har derfor ikke sluppet dit arbejde.
- Husk at en rigtig pause til hjernen ikke er i selskab med din mobil. Rejs dig fra stolen og gå eventuelt ud og kig op på himlen, få lidt lys eller find et roligt hjørne på dit arbejde, hvor du kan sidde og kigge direkte ud i den blå luft. Lad tankerne vandre, hvorhen de vil. Det giver betingelser for nye ideer.
Pausen vil gøre din indsats langt mere effektiv, og det er klogt at insistere på den.
